Spildevandsplanen tager udgangspunkt i en samlet overordnet strategi for Sorø Kommune og Sorø Spildevand A/S, hvor følgende målsætninger lægges til grund for udarbejdelsen:

• Områder, hvor der allerede er helt eller delvist gennemførte kloakseparationer, skal færdiggøres og der skal følges op på ejendommenes tilslutninger til de nye systemer, således at de gamle anlæg kan nedlægges og både den økonomiske og den miljømæssige gevinst kan høstes.
• Anlægstakten skal søges fremmet med tilførsel af ekstra midler.
• Fælleskloakerede områder skal separeres.
• Der skal ske en centralisering af renseanlæggene, således at de gamle og utidssvarende anlæg kan nedlægges.
• Forbedring af vandmiljøet ved forbedret spildevandsrensning i det åbne land.
• Det åbne land skal spildevandskloakeres langs transportledninger.
• Hvor borgere ønsker kontraktligt medlemskab af Sorø Spildevand A/S på baggrund af påbud om forbedret spildevandsrensning fra Sorø Kommune, tilbyder Sorø Spildevand A/S etablering af renseløsning.
• Områder, hvor ejendommene ligger i nærheden af hinanden og i overskuelig afstand til transportsystemet, skal tilbydes mulighed for at blive spildevandskloakeret, på baggrund af en konkret vurdering foretaget af Sorø Spildevands A/S.
• Byudviklingsområder og nye erhvervsområder bliver i udgangspunktet spildevandskloakeret og skal håndtere regnvand lokalt. Udledning af overfladevand fra området må ikke overstige ca. 1 l/s/ha.
• Uvedkommende vand i kloaksystemet skal fjernes/reduceres, hvilket vil medføre en væsentlig besparelse på driften af renseanlæggene og pumpestationerne.
• Alt vejvand skal nedsive eller renses inden udledning, og udledningen skal forsinkes til ca. 1 l/s/ha.
• Nye udstykningsområder og byggemodninger skal etablere anlæg for overfladevand, således at udledningen fra området ikke overstiger ca. 1 l/s/ha.
• Ved væsentlige ændringer af en ejendoms anvendelse inden for eksisterende kloakoplande skal udledningen af regnvand begrænses, ved at forsinke udledningen af regnvand til det offentlige kloaksystem. Alternativt ved at nedsive helt eller delvist eller ved andre lignende løsninger. Dette for at imødegå en overbelastning af eksisterende kloaksystemer, som følge af ændrede klimaforhold.

Kommunen skal ifølge spildevandsbekendtgørelsen¹ ajourføre spildevandsplanen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførsel i de enkelte kloakeringsområder m.v. når der sker ændringer i forudsætningerne herfor. 

I en dynamisk kommune er der løbende behov for revision af spildevandsplanlægningen som  konsekvens af ændringer i den overordnede planlægning, såvel i Kommuneplanen og lokalplanerne, som overordnet i Vandområdeplanerne. Med vedtagelse af en ny kommuneplan eller andre sektorplaner vil kommunen vurdere, om ændringer i planerne har konsekvenser for spildevandsplanen.

Derudover må der forventes løbende at opstå behov for ændringer i planens rammer som konsekvens af ændringer i udviklingen eller ændringer i anden planlægning. Dette håndteres ved udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen, som skal vedtages af Byrådet efter samme retningslinjer som ved vedtagelse af spildevandsplanen.

¹ Jf. § 5, stk. 4 i Spildevandsbekendtgørelsen påhviler det kommunalbestyrelsen at ajourføre spildevandsplanen

Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan indbringes for domstolene senest 6 måneder fra planens offentliggørelse. For så vidt angår forvaltningsretlige spørgsmål kan vedtagelsen af spildevandsplanen indbringes for Ankestyrelsen.

Klagemuligheden er fastsat i § 32, stk. 3 i Lovbekendtgørelse nr. 241 af 13/03/2019 om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). Muligheden for at indbringe forvaltningsretlige spørgsmål for Ankestyrelsen følger af § 50 a i Lovbekendtgørelse nr. 47 af 15/01/2019 om kommunernes styrelse (Kommunestyrelsesloven).

I perioden 2020 - 2023 vil følgende projekter blive udført:

Bjernede

Bjernede by er i dag fælleskloakeret, og separatkloakering af byen, samt spildevandskloakering af få landejendomme er påbegyndt i 2019. Projektet blev vedtaget i Spildevandsplan 2016-19. Dette projekt færdiggøres i løbet af 2020-21 og omfatter ca. 70 ejendomme, der skal separatkloakeres og 7 ejendomme der spildevandskloakeres.

Kort 2.1. Ejendomme i Bjernede der skal kloaksepareres eller spildevandskloakeres i 2020-23.
Spildevandsoverløb, der nedlægges ved gennemførsel af projektet.

Slaglille

Slaglille er i dag kloakeret med et privat kloakanlæg, hvor de enkelte ejendomme har septiktanke, som løber til en privat ledning med udløb i Slaglille mose som har forbindelse til Tuel Å. I Slaglille spildevandskloakeres 35 ejendomme. Overfladevand håndteres på egen grund eller ledes via den eksisterende private ledning til Slaglille mose.

Forventet investering ca. 8 mio.

Kort 2.2. Ejendomme i Slaglille der skal spildevandskloakeres i 2020-23.

Munke Bjergby og Dybendal/Døjringe

Ejendomme i Munke Bjergby og Dybendal/Døjringe er delvist separatkloakeret, spildevandskloakeret, fælleskloakeret eller beliggende i det åbne land med egne renseløsninger. I 2018 blev renseanlæggene i Dybendal og Munke Bjergby nedrevet og erstattet af pumpestationer. For at optimere denne løsning skal regnvandet fraskæres og ejendomme langs den allerede etablerede trykledning/transportledning skal samles op med små husstandspumpestationer. Ca. 200 ejendomme i området skal kloaksepareres, mens 47 ejendomme skal spildevandskloakeres. Indsatsen omfatter tillige Døjringevej 36.

Forventet investering ca. 48,5 mio. Projektet kan med de nuværende investeringsforudsætninger, forventes færdigt i 2023.

Kort 2.3. Ejendommen i Munke Bjergby der skal kloaksepareres eller spildevandskloakeres i 2020-23. Overløb fra fælleskloak, der om- eller nedlægges ved gennemførsel af projektet.

De tre ovenstående områder har status af kloakoplande og denne status ændres ikke. Indsatserne i 2020-23 omfatter i alt ca. 315 ejendomme.

Indsatser over for enkelte ejendomme

Tåderupvej 6, matr. nr. 4f Skellebjerg by, Skellebjerg spildevandskloakeres 2019. 

Feldskovvej 30, matr. nr. 43b Lynge by, Lynge spildevandskloakeres 2020-23.

Haverupvej 43, 45, 47, og 51, hhv. matr. nr. 10 d, 10 e, 10 f og 8 c Haverup by, Pedersborg spildevandskloakeres i 2019-20.

Indsatsområder er områder, hvor det på nuværende tidspunkt betragtes som en fornuftig indsats, at der på et eller andet tidspunkt i fremtiden udføres ændringer af eksisterende kloakforhold. Det
kan være separatkloakering af fælleskloakerede områder eller spildevandskloakering af områder i det åbne land. Indsatsområder vil i stor udstrækning være områder, som tidligere havde status,
som kloakoplande. Dertil kommer udledninger til søer og vandløb, der har væsentlig betydning for tilstanden af disse recipienters vandkvalitet (se afsnit 2.6 om regnvandsbetingede udledninger).
Fra fælleskloakerede områder vil der typisk være overløb til recipienter under kraftig regn. Fra det åbne land vil der typisk være direkte udledning fra septiktanke eller via private ledninger og markdræn til recipienterne. Stort set alle recipienter i Sorø Kommune har en ikke tilfredsstillende økologisk tilstand (se kort 2.9).

Det pointeres, at nedenstående liste over indsatsområder ikke er en prioriteret liste. Listen er heller ikke endelig og kan i fremtiden redigeres med baggrund i ny viden. Se kort 2.4 for overblik
over indsatsområder.

Indsatsområder

1. Spildevandskloakering af brobyvej mellem Broby Græslod og Broby Vester.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har privat renseløsning i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne belaster Susåen.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 6 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 36.

2. Separatkloakering af Tersløse.
De fleste ejendomme er tilsluttet fælleskloak. Fællessystemet har et åbent bassin til aflastning af pumpestation under regnvejr, samt et overløb til åbent vandløb med forbindelse til Tude Å.

Spildevandet ledes til Dianalund renseanlæg.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 21 mio.

Antal ejendomme: ca. 99.

3. Separatkloakering af Fjenneslev Huse.
De fleste ejendomme er tilsluttet fælleskloak. Fællessystemet har under regnvejr overløb til et åbent vandløb (Fjenneslev vest renden) med forbindelse til Frøsmose Å.

Spildevandet ledes til Sorø renseanlæg.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 20 mio.

Antal ejendomme: ca. 92.

4. Spildevandskloakering af Stokholts Huse – Det åbne land.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har private renseløsninger i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne belaster Fuglehusrenden og Stokholtsrenden, begge med forbindelse til Frøsmose Å. 

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 9,5 mio. i 2020 priser. 

Antal ejendomme: ca. 55.

5. Spildevandskloakering af Verup og Frederiksberg i Dianalund.
Verup og Frederiksberg er uden offentlig kloak. Der er tale om en forholdsvis stor mængde ejendomme (ca. 110 stk.). Ejendommene har private renseløsninger i form af bundfældningstanke, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne belaster Brovadgrøften med forbindelse til Åmose Å.

Der skal udføres et spildevandssystem med afløb til Niløse pumpestation, som er forberedt til at modtage den ekstra spildevandsmængde og som leder til Stenlille renseanlæg.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 18,5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 111.

6. Spildevandskloakering af Broby Overdrev.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har private renseløsninger i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne belaster Knudstruprenden.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 3,5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 18.

7. Spildevandskloakering af Fulby og St. Ebberup, samt ejendomme langs transportledning, Bjernedevej og Højbjærgvej.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har private renseløsninger i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne via div. små vandløb belaster Tude Å.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 15,5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 40.

8. Separatkloakering af Kirke Flinterup og spildevandskloakering af ejendomme lang transportledning til St. Ebberup.
Fællessystemet i Kirke Flinterup har overløb til Sandlyng Å. Ejendommene langs transportledning har private renseløsninger i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign.

Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne via div. små vandløb belaster Sivrenden.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 9 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 44.

9. Spildevandskloakering af Fjenneslev Magle
Der er en transportledning fra Alsted gennem området, men ejendommene er ikke samlet op på ledningen, som skal gennemgå nogen renovering. Ejendommene har private renseløsninger i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne via div. små vandløb belaster Tuel Å.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 4-5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 17.

10. Spildevandskloakering af Kirke Fjenneslev.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har privat renseløsning i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne via div. små vandløb belaster Tuel Å.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 3,5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 14.

11. Separatkloakering af Fjenneslev.
De fleste ejendomme er tilsluttet fælleskloak. Fællessystemet har et overløb til Kongsholm Bæk med forbindelse til Frøsmose Å. Spildevandet ledes til Sorø renseanlæg.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 30 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 142.

12. Spildevandskloakering af Vester Broby mv.
Ejendommene er ikke tilsluttet offentlig kloak. Ejendommene har privat renseløsning i form af bundfældningstank, minirenseanlæg, nedsivning eller lign. Ejendommene udleder til ukendte private ledninger og markdræn. Det formodes at udledningerne via div. små vandløb belaster Susåen.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 5 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 28.

13. Separatkloakering af Frederiksberg Syd for banen.
En del af ejendommene (ca. 50%) er allerede separatkloakeret. I disse områder mangler der bassinkapacitet dels for at forsinke udledningen til recipienter og dels for at rense overfladevand fra vejarealer mv. så godt som det pt. er muligt. Den øvrige del af ejendommene er fælleskloakeret.

Der sker udledning til Sorø Sø, samt via Krogager Bæk, Stenbækken og Flomgrøften til Tuel Sø.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 90-100 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 416.

14. Separatkloakering af Ruds Vedby.
En mindre del af byen er separatkloakeret. I disse områder mangler der bassinkapacitet dels for at forsinke udledningen til recipienter og dels for at rense overfladevand fra vejarealer mv. så godt som det pt. er muligt. Hele bykernen er stadig fælleskloakeret. Renseanlægget er af ældre dato og fremstår nedslidt og utidssvarende. Der er udløb og overløb flere steder i byen og det formodes at dette belaster Rendebækken, som har sit udspring ved byen. Rendebækken løber via Møllerenden ind i nabokommunen, hvor den løber sammen med Åmose Å.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 55-60 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 251.

15. Separatkloakering af Skellebjerg.
Det meste af området er separatkloakeret. Der mangler kun ganske få ejendomme.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 2,5 – 3 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 11.

Der er dog en alternativ mulighed for at fraskære regnvandet. Såfremt de 11 ejendomme kan enes om at håndtere regnvand på egen grund og derved kun udlede spildevand til den offentlige kloak. I den forbindelse vil tilslutningsbidraget for regnvand blive tilbagebetalt.

16. Udbygning af Stenlille renseanlæg.
For at tilgodese den langsigtede strategi om, at der kun skal være to centrale renseanlæg i Sorø Kommune, er det nødvendigt at udbygge Stenlille renseanlæg.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 15-16 mio. i 2020 priser.

17. Etablering af transportledning fra Ruds Vedby, Skellebjerg, Dianalund til Stenlille.
For at lede spildevand til Stenlille renseanlæg skal der etableres en trykledning/transportledning. 

Ejendommene på strækningen spildevandskloakeres.

Økonomi: Projektet anslås til en samlet pris ekskl. moms kr. 15-20 mio. i 2020 priser.

Antal ejendomme: ca. 102.

18. Separatkloakering af Sorø By.
En mindre del af byen er separatkloakeret. I disse områder mangler der bassinkapacitet dels for at forsinke udledningen til recipienter og dels for at rense overfladevand fra vejarealer mv. så godt som det pt. er muligt. Hele bykernen er stadig fælleskloakeret. Sorø By lider under store rotteproblemer og der er store kapacitetsproblemer med både udledning og overløb til recipienterne, som fortrinsvis er Tuel Sø, Pedersborg Sø og Sorø Sø.

Økonomi: Projektet er et større projektkompleks, som ikke er endeligt prisfastlagt.

Antal ejendomme: ca. 490.

19. Kloakering af 6 ejendomme på Gl. Smedevej, Frederiksberg, Sorø
6 ejendomme på Gl. Smedevej i Sorø spildevandskloakeres snarest efter 2023. Udpegningen til kloakopland skyldes beliggenhed af to drikkevandsboringer i den tilstødende skov.

I alt ligger 2011 ejendomme i ovenstående indsatsområder. Heraf ventes 515 ejendomme med egen renseløsning at blive spildevandskloakeret og 1496 ejendomme med fælleskloak at blive kloaksepareret.

Følgende områder, som tidligere var planlagt kloakeret i perspektivperioden i Spildevandsplan 2016-19, tages ud af planlægningen. Ejendommene overgår til det åbne land, og må påregne forbedret spildevandsrensning. Ejendommene fremgår af bilag 1 i afsnit 5.

1. Ejendomme mellem Fjenneslev og Slaglille by tages ud af kloakopland og overgår til det åbne land.
2. Ejendomme fra Tuel Sø og frem til Slaglille by tages ud af kloakopland og overgår til det åbne land.
3. Bakkevej, Dianalund nord for banen tages ud af kloakopland og overgår til det åbne land.
4. Slagelsevej 80-82-84 og 91 tages ud af kloakopland og overgår til det åbne land.

Afgrænsning af områder omfattet af Sorø Spildevands afløbssystem kaldes kloakoplande.

Hovedparten af kommunens kloakerede områder er beliggende i byzone i henhold til lokalplanlagte områder, og hertil kommer mindre kloakerede bysamfund i landzonen og langs transportledninger. Se status for henholdsvis kloakerede områder på kort 2.5 og fremtidige indsatsområder på kort 2.4. Transportledninger ses på kort 2.7.

Ejendommene i disse zoner er sammensat af helårsbeboelse, industrier, institutioner samt fritidshuse, og de forskellige typer har forskellig afledning af spildevand.

Af historiske årsager er der forskellige kloakeringsprincipper og registreringspraksis i BBR for ejendomme i Sorø Kommune:

• Fælleskloak, hvor regnvand og spildevand ledes i samme ledningssystem,
• Separatkloak, hvor regnvand og spildevand ledes i hvert sit ledningssystem,
• Spildevandskloak, hvor kun spildevand må ledes til kloakken. Regnvand håndteres hos den enkelte grundejer og må ikke ledes til offentlig kloak.

I Sorø Kommunes digitale kort, Kortinfo, kan man søge på adresser, og få oplysninger om hvorvidt konkrete ejendomme ligger i et kloakopland samt status for kloakeringsforhold. Er ejendommen ikke tilsluttet et offentligt afløbssystem og ikke planlagt tilsluttet i den nærmeste fremtid ved politisk beslutning, vil ejendommen ikke længere være i et kloakopland. Status for ejendommen vil overgå til en ejendom i det åbne land (DÅL), dog med den tillægsbemærkning at ejendommen kan være en del af et fremtidigt indsatsområde jf. afsnit 2.1.2.

En mindre del af ledningsnettet er i privat eje, se kort 2.6.

Grå viser områder der tidligere har været udlagt som kloakopland, men som ikke er kloakeret endnu. Områderne tages ud som planlagt koakopland, og beskrives som indsatsområder, der ikke er tidsbestemte. Det betyder, at disse områder overgår til at skulle rense spildevandet på egen grund efter en konkret vurdering. Flere af disse ejendomme kan således forvente et påbud fra Sorø Kommune om forbedret spildevandsrensning. Dog ventes de grå områder at blive indraget i kloakopland på sigt via tillæg til spildevandsplanen.

Flere byområder har fælleskloaker for både regnvand og spildevand (grøn), mens der på landet oftes kun er lagt en spildevandsledning (blå). I spildevandskloakerede områder skal regnvand holdes på egen grund. De fælleskloakerede områder skal separeres (1711 ejendomme) og er beskrevet som indsatsområde. I de områder som allerede har kloakseparering (rød) afledes regnvandet og spildevandet i hver sin ledning.

Eksisterende og ny bebyggelse skal tilsluttes kloaksystemet efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser samt afsnit 3.1.

Status på tilslutninger

Sorø Kommune følger op på tilslutning til spildevandskloak og separering af fælleskloak. Der udestår endelig opfølgning for 326 ejendomme, heraf 179 udført i regi af Spildevandsplan 2016-19 samt 147 ejendomme fra ældre projekter. Endvidere skal tilslutningen kontrolleres for yderligere 571 ejendomme fra ældre projekter.

Desuden skal der følges op på tilslutninger af 309 ejendomme i Bjernede, Munke Bjergby/Døjringe samt i Slaglille, når disse projekter er klarmeldte.

Herudover kommer de 2313 ejendomme som i fremtiden forventes kloakeret eller separeret i henhold til indsatsområderne, hvor der også skal følges op på tilslutningerne.

Sideløbende pågår der en indsats med at krydstjekke om der er overensstemmelse mellem afløbsforhold i BBR og kloakeringsstatus jf. spildevandsplanen.

Flere områder af kommunen forventes offentligt kloakeret.

I forbindelse med centraliseringen af renseanlæggene og kloakseparering af landsbyer, vil det være nødvendigt at etablere en række transportledninger for at føre spildevandet frem til renseanlæggene. Ejendomme inden for en afstand af 125-150 m fra eksisterende og planlagte transportledninger ventes pålagt tilslutning til Sorø Spildevand A/S. Se kort 2.7. Afstanden opgøres som afstanden mellem transportledningen og den matrikulære grundgrænse. Tilslutningen til offentlig kloak kan ske ved enten gravitation eller placering af en minipumpestation på ejendommen afhængig af faldforhold og transportledningens beskaffenhed. Det bemærkes at, der ikke kan tilsluttes gravitationsledninger til en trykledning.

Ejendomme med eksisterende, godkendte og velfungerende nedsivningsanlæg, minirenseanlæg m.v. vil blive fritstillet for tilslutningspligten i en overgangsperiode på 20, 30 eller 50 år (alt efter anlægstypen), fra tidspunktet hvor de pågældende anlæg blev godkendt, etableret og færdigmeldt. Der henvises til Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser.

Ejendommene langs eksisterende og planlagte transportledninger vil ikke som tidligere få status af kloakopland, men bevare sin nuværende status som en ejendom i det åbne land, ind til ejendommene får tilslutningsmulighed – og pligt jf. Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4.

I forhold til den tidligere spildevandsplan er alle områder, for hvilke der ikke er truffet endelig beslutning om kloakering på et bestem tidspunkt, udtrådt som kloakopland. Disse områder er i stedet udpeget som indsatsområder dvs. områder hvor der forventes en ændring i kloakforholdene, men hvor der ikke er sat tidspunkt på. Disse tidligere planlagte kloakoplande overgår således til det åbne land. Se de blå områder på kort 2.4. Det betyder, at disse ejendomme nu kan blive pålagt forbedret spildevandsrensning.

Kravene til rensning af spildevandet i det åbne land er blevet strammet og denne udvikling må forventes at forsætte i fremtiden. Det vil ved anlæg af transportledninger og nye udstykninger være naturligt, at klynger af ejendomme spildevandskloakeres selvom den enkelte ejendom ligger længere væk end 150 m fra transportledningen/udstykningsområdet. Dette vil kunne ske ved, at Sorø Kommune vedtager et tillæg til spildevandsplanen.

Sorø Kommune udsteder påbud til ejendomme i det åbne land, hvor spildevandsrensningen skal forbedres. Disse ejendomme har muligheden for at indgå i kontraktligt medlemskab af Sorø Spildevand A/S. Ordningen gælder kun for spildevand. Regnvand skal forsat håndteres på ejendommen. Det vil alene være Sorø Spildevand A/S, som beslutter hvilken type anlæg kloakeringen skal udføres med.

Ejendomme, som skal tilsluttes Sorø Spildevands afløbssystem i 2020-2023, ses i afsnit 2.1.1.

Den præcise afgrænsning af de fremtidige indsatsområder fremgår af kort 2.4.

Eksisterende og planlagte transportledninger ses på kort 2.7.

Kloakering af byområder

Alle områder, hvor der i dag er fælleskloak, vil i fremtiden blive separatkloakeret. Indsatsen omfatter ca. 1500 ejendomme. Ved kloakseparering adskilles regnvand og husspildevand i to ledninger. De nye spildevandsledninger sikrer at ledningsnettet er tæt og at kun spildevand ledes til pumpestationer og renseanlæg. Herved stabiliseres og forbedres spildevandsrensningen betydeligt. I separate kloaksystemer er der ikke forbindelse mellem spildevands – og regnvandskloakken, hvilket er en forudsætning for at undgå kælderoversvømmelser samt overløb af regnvandsfortyndet spildevand til søer og vandløb.

Endelig er et tæt spildevandssystem meget vigtigt i forbindelse med bekæmpelse af rotter.

Fremadrettet søges separation i fælleskloakerede områder udført efter følgende princip:

1. Den eksisterende fællesledning bibeholdes og skal fremadrettet benyttes til regnvand fra de enkelte ejendomme.
2. Der etableres en ny spildevandsledning, som de enkelte ejendomme skal tilkoble sig.
3. Der etableres en ny regnvandsledning kun til afledning af vejvand.

Fordelen ved ovenstående kloakeringsprincip er at der med det samme etableres en ekstra kapacitet, når vejvandet fraskæres fra fællessystemet. Det betyder at der fra dag ét er en forbedring, der ikke skal afvente, at ejendommene separerer på egen grund. 

Yderligere forventes det, at de nye ledninger ikke behøver at ligge så dybt jf. afsnit 3.3. Dette samt det at den nye regnvandsledning skal have mindre kapacitet, betyder at projekterne bliver billigere.

Områder, som er udpeget som indsatsområder, men som i dag ikke er tilsluttet offentlig kloak vil i fremtiden blive spildevandskloakeret. Det drejer sig om ca. 515 ejendomme. Her skal regnvandet håndteres på egen grund. Se de blå områder på kort 2.4.

Af kort 2.4 ses de fælleskloakerede områder som skal kloaksepareres (rød) på sigt jf. indsatsområderne beskrevet i afsnit 2.1. Disse områder fremgår af statuskort 2.5 med grøn markering.

Byudviklingsområder

Nye byudviklingsområder planlægges spildevandskloakeret af Sorø Spildevand A/S i henhold til Kommuneplanen jf. afsnit 2.2. Se afsnit 3.6 om byggemodning. I byudviklingsområder skal regnvandet så vidt muligt håndteres lokalt primært ved nedsivning (LAR) eller ved genanvendelse (LUR, Lokal Udnyttelse af Regnvand). Nye byudviklingsområder indrages i kloakopland via tillæg til Spildevandsplanen, hvor det er nødvendigt, i forbindelse med lokalplanlægningen, hvor der tages endeligt stilling til kloakeringsformen.

Områder hvor tilslutningspligten kan ophæves Der foreligger ikke det nødvendige vidensgrundlag for at udpege områder, hvor tilslutningspligten kan ophæves. Der er derfor ingen områder i denne spildevandsplan, hvor kommunen på forhånd er indstillet på at ophæve tilslutningsretten eller – pligten, hverken helt eller delvist jf. spildevandsbekendtgørelsens § 5 stk. 1 nr. 3. Se dog afsnit 3.7.

Områder, hvor direkte tilslutning til spildevandsanlæg tillades

Der er ligeledes ingen områder i denne plan, hvor kommunen på forhånd er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets renseanlæg, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 5 stk. 1 nr. 4.

Ud over enkeltejendomme i det åbne land med egen spildevandsløsning, udledes eller håndteres også spildevand fra private fællesanlæg, hvor to eller flere ejendomme er tilsluttet samme anlæg.

I nedenstående tabel 2 ses de fællesprivate anlæg, uden tilslutning til offentligt renseanlæg, som er registreret eller kendt af Sorø Kommune.

Tabel 2. Eksisterende fællesprivate kloakanlæg og private kloakanlæg over 30 PE uden tilslutning til det offentlige kloaksystem. Fællesprivate kloakanlæg med tilslutning til det offentlige kloaksystem samt private anlæg over 30 PE ses på kort 2.6.

Slaglille by er kloakeret med et privat kloakanlæg, hvor de enkelte ejendomme har septiktanke, som løber til en privat ledning med udløb i Slaglille mose som har forbindelse til Tuel Å. Endvidere er der to direkte tilslutninger til Tuel Å fra sydlige del af byen. Slaglille kloakeres af Sorø Spildevand i 2020-2023 jf. afsnit 2.1.1.

Flere områder i gamle Sorø Kommune, er som Slaglille privat kloakeret med direkte udledning jf. gamle oplysninger som ikke er verificeret og skal undersøges nærmere, såfremt områderne ikke er offentligt kloakerede. Det drejer sig om Store Ebberup, Fulby og Stokholtshuse, Kirke Fjenneslev, nordlige del af Broby Overdrev og Vester Broby som i dag ikke er offentligt kloakerede. Desuden skal Alsted vest, Fjenneslevmagle, Kirke Flinterup og Skellebjerg ved Tåderupvej undersøges nærmere.

Sorø Spildevands forsinkelsesbassiner/nedsivningsbassiner ses på kort 2.8

Af økonomiske årsager er der ingen kloakledninger der dimensioneres, så de kan håndtere meget store regnhændelser. Der vil således altid være kapacitetsproblemer under ekstremregn. Udviklingen af ekstremregn frem til i dag og de udmeldte prognoser for fremtiden tages i regning ved dimensionering af fremtidige ledninger og bassiner i Sorø Kommune. Se desuden afsnit 3.1 og 3.5.

Ældre kloakledninger har ikke den kapacitet, som de nye ledninger har. I disse områder må det derfor forventes, at der hyppigere vil opstå situationer, hvor ledningerne ikke kan følge med og der sker opstuvning i brønde og vandet på terræn ikke kan komme væk.

Dette er et særligt problem i fælleskloakerede områder, hvor ejendommene er tilsluttet en ledning, som også skal håndtere regnvand. Det kan for nogle ejendomme betyde, at der kan komme tilbageløb ind i kældre med spildevand. Det er ejeren af en ejendom, som skal sikre at dette ikke kan ske. En måde at sikre sig på er ved at få installeret et højtvandslukke. I separatkloakerede områder udgør det ikke samme problem og vil højest give anledning til ekstra meget vand på terræn.

Sorø Kommune og Sorø Spildevand A/S opfordrer til, at så mange grundejere som muligt håndterer regnvand på egen grund i stedet for at lede det til ledningsnettet. Regnvand må benyttes til vanding i haver og kan nedsives i regnbede eller faskiner, hvor jordens beskaffenhed giver mulighed for dette.

Regnvand må ikke benyttes i husholdningen eller til sanitære formål uden særlige anlæg og etablering af sådanne anlæg kræver kommunens tilladelse. Der henvises til Sorø Kommunes hjemmeside for mere information samt Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser.

Ved opstart af denne spildevandsplan (1. januar 2020) ejer og driver Sorø Spildevand A/S 5 renseanlæg, 141 pumpestationer, 48 bassiner og ca. 475 km kloakledninger i Sorø Kommune. Der afledes spildevand fra ca. 8.350 ejendomme til Sorø Spildevands afløbssystem. Nogle ejendomme indeholder flere boliger.

Spildevandsrensning i Sorø Kommune har historisk set haft en decentral struktur, hvor afløbssystemet med kloakanlæg og renseanlæg er udbygget i takt med byernes udvikling. Hovedparten af de kloakerede ejendomme ligger i byzoner, hertil kommer mindre kloakerede områder i landzonen. 

I landområder med spredt bebyggelse (det åbne land) håndteres og udledes spildevandet fortsat primært lokalt. På landet gennemføres forbedret rensning af spildevand således af den enkelte lodsejer.

Sorø Spildevand A/S renseanlæg 1. januar 2020 er:

• Sorø Renseanlæg
• Stenlille Renseanlæg
• Dianalund Renseanlæg
• Ruds Vedby Renseanlæg
• Skellebjerg Renseanlæg

Placeringerne af renseanlæggene kan ses på kort 2.7 herunder.

De nævnte anlæg ejes og drives af Sorø Spildevand A/S og har en samlet kapacitet på 37.220 PE. PE står for personækvivalent, og betyder en forureningsmængde svarende til udledningen af spildevand fra én person/indbygger. Befolkningen i Sorø Kommune er i første kvartal af 2019 tæt på 30.000. Se mere i afsnit 2.5.2 om kapacitetsudvidelse af Stenlille renseanlæg.

Kun Sorø og Stenlille renseanlæg lever op til de rensekrav man må forvente i fremtiden. Sorø renseanlæg er dimensioneret til at håndtere alt spildevand fra det sydlige område, mens Stenlille renseanlæg er for lille til at kunne håndtere alt spildevand fra det nordlige område. Der skal derfor ske en udvidelse af Stenlille renseanlæg (fra 6.800 PE til ca. 13.000 PE) inden spildevandet fra Ruds Vedby og Dianalund kan håndteres på anlægget. Fordelen ved at centralisere til kun to renseanlæg er at det er billigere at drive to centrale renseanlæg end 3 eller flere. Samtidig vil det være væsentligt billigere kun at skulle implementere ny teknologi på to renseanlæg når kravene til rensning strammes.

Ændret vandudledning til vandløb

Den planlagte centralisering af spildevandsrensningen vil medføre, at udledning af renset spildevand fra renseanlæg til en række vandløb ophører (bl.a. Brovadgrøften, Lillemosegrøften og Teglværksgrøften). Forsyningen udskiller regnvandet fra afløbssystemet, så der bliver mindre spildevand at transportere og rense. Regnvand afledes forsat lokalt. Oplandet til Stenlille renseanlæg udvides i planperioden, så der vil komme mere spildevand gennem anlægget. På sigt, når Ruds Vedby og Dianalund er separerede og koblet på, så vil de projekterede udledningsmængder af renset spildevand stige fra ca. 7,5 l/s til 8,6 l/s til Sandlyng Å. Der gives tilladelse med vilkår.

Udledningsmængder af renset spildevand til Tuel Å vil i fremtiden afhænge af forholdet mellem effekten fra separering af fælleskloakerede byområder og inddragelse af nye kloakområder til Sorø renseanlæg.

For pumpestationer og renseanlæg er der tre typer af uvedkommende vand. Det drejer sig om regnvand som afledes sammen med spildevandet i de fælleskloakerede områder, regnvand som løber ind i utætte ledninger og anlæg, samt vand fra ejendomme der fejlagtigt har tilsluttet deres regnvand til en spildevandsledning i et separeret område. Mængden af uvedkommende vand i afløbssystemet skal reduceres så renseanlæggene kan fungere optimalt og de mange pumpestationer ikke skal pumpe regnvand. En stor andel af det uvedkommende vand fjernes når de fælleskloakerede byområder separatkloakeres. Men derudover er det nødvendigt at fastholde en aktiv indsats med kloakrenovering af utætte ledninger og opsporing af fejltilslutninger.

Sorø Spildevand A/S registrerer de regnvandsbetingede udløb og bassiner, som er knyttet til et offentligt spildevandsanlæg, se kort 2.8. I alt er der 148 ud-/overløb fra det offentlige kloaksystem. 

Heraf er der 27 regnvandsbetingede udløb, som er spildevandspåvirkede.

I Bilag 2 i afsnit 5 er angivet hvor store mængder af næringsstoffer der udledes fra de regnvandsbetingede udløb til vandmiljøet i Sorø Kommune.

Status på indsatser fra vandområdeplanen - regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak

Statens Vandområdeplaner beskriver indsats vedrørende sikring af to regnvandsbetingede udløb fra hhv. Niløse og Ruds Vedby renseanlæg. Indsatserne skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer, bakterier mm, samt mindske den hydrauliske belastning ved udløbene, særligt hvor
der er udledning til vandløb.

Ad 1. Regnvandsbetingede udløb

En indsats over for de regnvandsbetingede udløb er udpeget efter, at udledningen fra et delopland ikke må overstige 1 mg BI55 pr. liter ved udløbet fra oplandet.

1. Overløb fra Niløse Renseanlæg: Niløse By er fuldt separatkloakeret. Niløse Renseanlæg er nedlagt og udløbet til Brovad Grøft er alene fra regnvandskloak. Sorø Kommune betragter således indsatsen som afsluttet.
2. Overløb fra udløbet G-RUD til Rendebækken: Indsatsen er endnu ikke gennemført. Se punkt nedenfor under Ruds Vedby og Vedbygård.

Som det fremgår af kort 2.9 er der fortsat behov for en indsats overfor vandmiljøet. Kun to mindre vandløbsstrækninger har opnået Høj Økologisk tilstand.

Udfordringer ved udvalgte regnvandsbetingede udløb

Sorø kommune har i samarbejde med Sorø Spildevand igangsat en større prioriteringsindsats overfor de samlede områder med udløb/ overløb i hele kommunen. Det er her Sorø Kommunens hensigt, at der skal ske en mere langsigtet planlægning for lovliggørelse og nedlæggelse af de spildevandspåvirkede regnvandsbetingede udløb i kommunen. Dette ud over de i Statens Vandhandleplaner 2009-15 udpegede overløb.

Overløb fra kloaksystemet (regnvandsbetingede udløb) med urenset spildevand fra fælleskloakker har en negativ påvirkning på badevandskvaliteten, men har også en negativ miljømæssig effekt i recipienterne generelt. Det er ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at alle vandløb i Sorø Kommune, i stor udstrækning løber til eller gennem Natura 2000 områder. Det kan her nævnes at vandløb fra Sorø By går til Natura 2000 område ved Susåen, og at vandløb fra Stenlille og Ruds Vedby går til Natura 2000 områder i Åmosen. Der er således tale om særligt beskyttede vandsystemer.

Mængden af vand fra overløb kan også være en indikation af, hvor robust kloaknettet er, altså hvor godt rustet kloaknettet er til at håndtere et ændret nedbørsmønster med store regnmængder på kort tid. Set i dette perspektiv er mange overløb en indikator for, at kloaknettet ikke er robust nok.

Regnvandsbetingede ud- og overløb er en udfordring som bliver mere og mere aktuel i disse år med øgede regnmængder, idet der ved ud- og overløb af spildevand tilføres organisk stof, fosfor m.v. til allerede belastede recipienter. Dette da de store regnmængder løber til kloaknettet og her opblandes med spildevand inden det ”løber over” og ud i vandmiljøet. Den indsats, som drives af kommunen for forbedring af vandmiljøet i søer og vandløb, skal således også ses i forhold til de regnvandsbetingede udløb.

Mængden af vand som løber til recipienten via regnvandsbetingede overløb afhænger af størrelsen af det reducerede areal i oplandet til det overløbsbygværk, hvorfra overløbet sker. Det reducerede areal er groft sagt et udtryk for, hvor befæstet arealet er, altså hvor belagt oplandsarealet er med asfalt og fliser mv. Det enkelte års udledning fra regnvandsbetingede overløb er således meget afhængig af mængden af nedbør det pågældende år, samt det konkrete kloaksystems kapacitet.

For at få overblik over udfordringer med regnvandsbetingede udløb i Sorø Kommune i relation til recipienter og byområderne, er alle overløb gennemgået med henblik på en prioritering af relevante indsatser på området. Kommunen har vurderet udledningerne dels i forhold til målopfyldelsen i recipienterne og dels i forhold til udledningens karakter og type, f.eks. industriområder og tæt bebyggelse.

Gennemgangen af RBU-udfordringer i Sorø Kommune giver et overblik over de udfordringer som opleves på nuværende tidspunkt. Men arbejdet skal ses som en løbende proces, idet nye udløb vil komme til og andre falder ud efter gennemførelse. Ved den nuværende gennemgang har Sorø Kommune i et tæt samarbejde med Sorø Spildevand fundet følgende udledninger i 24 områder, som beskrives nedenfor. Der er primært tale om spildevandspåvirkede overløb, men også regnvandsudløb som mangler forsinkelse og rensning.

Fremadrettet skal der ske en yderligere prioritering af indsatser overfor de identificerede udfordringer. Denne prioritering bør udføres op mod data for tilstand og målopfyldelse i de enkelte recipienter og afvandingstyper, men skal også ses i forhold til økonomi, arealstørrelser samt kompleksitet af de enkelte udfordringer og løsningsmodeller.

Dette arbejde følges op af tillæg til denne spildevandsplan, efter behov, med angivelse af de endelige projekters omfang og effekt. Tillægget skal også indeholde pris, overvejelser om fondsmidler og tidshorisont. 

Kriterier til prioritering af indsatser vedrørende regnvandsbetingede udløb

ndsatser på udfordringer med de regnvandsbetingede udløb jf. nedenstående prioriteres over en årrække ud fra følgende faktorer:

• Oplandstype
• Spildevands – eller forurenings påvirkede udløb
• Tilstand i recipienten
• Sårbarhed i recipienten
• Forureningshyppighed
• Hydraulisk belastning af recipienten

Hvad angår recipientens sårbarhed tages også sekundære faktorer, som fx strømningshastighed på vandløbet, samt den nedstrøms vandløbsmålopfyldelse, med i betragtningen.

Den endelige prioritering foretages ud fra udfordringens omfang, oplandsstørrelse, økonomi, effektivitet af løsningen. De øvrige indsatser prioriteres efterfølgende løbende på snitflademøder mellem Sorø Kommune og Sorø Spildevand, samt ved eventuel politisk behandling af hensyn til den økonomiske planlægning.

Der bør ifølge ovenstående kriterier først prioriteres gennemførsel af indsatser overfor Ruds Vedby Vedbygård, udløb fra industriområde til Tuel Sø samt de to overløb fra fælleskloak til Sorø Sø.

Udfoldet beskrivelse af udfordringerne med udvalgte regnvandsbetingede udløb 

Sorø by 

Sorø by er delvist fælleskloakeret og delvis separatkloakeret. I det fælleskloakerede område er kloakkerne hårdt belastede ved store regnvejrshændelser hovedsagelig pga. den store befæstelsesgrad, der er i byen og det underdimensionerede kloaksystem, som findes hovedsageligt i midtbyen. Sorø Sø er den sø i Sorø med færrest udløb, men der er stadig overløb fra fælleskloak tæt på bymidten. Som prognoserne er, vil byen blive mere belastet med tiden, hvorved antallet af overløb til søen vil stige. Sorø Sø er kommunens centrale badesø med Friluftsrådets ordning Badepunkt ved de to badestrande.

Søens økologiske tilstand ligger i kategorien moderat. Efter et overløb, må der ikke bades i søen i 8 dage grundet risiko for sygdom. Der var i 2018 15 overløb ved Skjolden, men antallet vil stige som nedbørsmængderne stiger.

En bedring af søens samlede økologiske tilstand, samt Sorø Sø’s kvalitet som badesø, afhænger af kloak-separering i Sorø midtby. En kloakseparering af midtbyen vil medføre, at regnvandet føres til nedsivningsområder/ bassiner / søer inden udledning til søen. Denne tilbageholdelse og rensning i bassiner vil være en miljømæssig forbedring for Sorø Sø. Overløb fra fælleskloak erstattes herved med et styret regnvandsudløb.

Frederiksberg, Sorø

Også på Frederiksbergsiden af Sorø Sø er der en udfordring med et underdimensioneret separatkloaksystem set i forhold til de stigende regnmængder, idet tilbageholdelse af overfladevand inden udledning er for lille. Den sydlige del af Sorø Sø er belastet af for meget regnvand i ledningsnettet samt af overfladeforurening til søen. Dertil er der overløb fra overfaldsbygværket fra fælleskloak (CEFOOLC). Udfordringerne for søen er i øvrigt som ovenstående beskrevet for Sorø Sø Midtby.

En kloakseparering af Frederiksberg og udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten vil medføre at regnvandet tilbageholdes og rensning i bassiner vil være en tilsvarende miljømæssig fordel for Sorø Sø. Overløb fra fælleskloak erstattes herved med et styret regnvandsudløb.

Pedersborg sø

Søen har dårlig økologisk tilstand og er belastet både af erosion, spildevand og af en uheldig fiskesammensætning. Tilledningen af separatkloakeret regnvand fra vestsiden er uforsinket, hvilket skaber problemer med erosion og tilførsel af sediment m.v. til søen. Løsningen med en udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten på vestsiden vil medfører at regnvandet tilbageholdes og renses i bassiner, hvilket samlet set vil en miljømæssig fordel for Pedersborg sø.

På østsiden af søen er der et overløb fra overløbsbygværk fra fælleskloakeret område. Overløbene fra østsiden påvirker især vandkvaliteten i Pedersborg sø. En kloakseparering af det fælleskloakerede område her vil medføre, at Pedersborg sø ikke længere får tilført spildevand ved store nedbørshændelser.

Det er uklart om søen nogensinde opnår kvalitet som en badesø i det søen er lille og dermed mindre robust.

Tuel sø

Tuel sø er belastet både af spildevand fra hyppige overløb (ugentligt i perioder) og overfladevand fra boligområder og fra industriområderne nord for motorvejen.

Der er en særlig udfordring omkring tilløbet fra industriområderne, hvor overfladevandet hyppigt igennem flere år har tilført søen med vand forurenet med diesel, olier m.v. Kildesporing har desværre ikke ført til løsningen af problemet, som opleves som komplekst og diffust. De eksisterende bassinløsninger er ikke optimale, og der mangler således udbygning af eksisterende bassinkapacitet til tilbageholdelse af det forurenede vand, inden det når søen.

Derudover skal der, hvis tilløb af spildevand til søen skal bremses, ske en kloakseparering af det fælleskloakerede område nord for Sorø midtby.

Tuel Sø har kategorien ”dårlig tilstand”. Både kloakseparering af det fælleskloakerede område og udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten på afløbet fra industriområderne vil være nødvendig for, at Tuel Søs økologiske tilstand kan forbedres.

Heglinge å

Der er overløb fra fælleskloak til Heglinge Å som forbinder Pedersborg Sø til Tuel Sø. Heglinge Å har en ringe økologisk tilstand. Kloakseparering af det fælleskloakerede område og udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten på afløbet fra overfladevandet vil sikre, at Heglinge Å ikke længere tilføres spildevand og at regnvand ved store nedbørshændelser tilbageholdes og renses i bassiner. Samlet set vil det være en miljømæssig fordel for Heglinge Å og Tuel Sø.

Lygterenden

Der er overløb fra fælleskloak fra Bjernede by til Lygterenden, som løber til østsiden af Tuel Sø.

En kloakseparering af det fælleskloakerede område og udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten på afløbet fra overfladevandet vil medføre at Lygterenden/Tuel sø ikke længere får tilført spildevand og at regnvandet tilbageholdes og renses i bassiner. Samlet set vil det være en miljømæssig fordel for Lygterenden og Tuel Sø.

Lillemosegrøften

Lillemosegrøften er ikke målsat jf. vandplanerne, men leder vand fra Niløse by til Åmose å, som er målsat og har moderat økologisk tilstand. Der er registreret meget vand i tilløbet til Lillemosegrøften fra Nilløse by, hvilket giver en udfordring med oversvømmelse og erosion. Ledningsforholdene skal gennemgås og der skal om nødvendigt etableres et tilbageholdelsesbassin i området, såfremt der skal søges en løsning.

Ruds Vedby

Ruds Vedby er kun delvist kloaksepareret. Byen har derfor udfordringer dels med spildevand og dels med regnvand, der udledes for hurtigt. Kloakkens forløb og tilstand er visse steder af ringe stand.

Der er flere overløb fra fælleskloak og fra de separatkloakerede områder i Ruds Vedby, uden tilbageholdelse, som løber forbi moseområdet i nedre/midt Ruds Vedby, og herfra videre til Åmose Å via Rendebækken og Møllerenden. Møllerenden er beliggende i nabokommunen Kalundborg og har dårlig økologisk tilstand, hvorfor Sorø Kommune er forpligtet til indsatser for forbedring af recipientens tilstand.

En løsning omfattende kloakseparering af de kloakerede områder, nedlæggelse af renseanlægget i Ruds Vedby samt udvidelse af kloaksystem/bassinkapaciteten vil sikre, at regnvandet tilbageholdes og renses i bassiner, hvilket vil være en miljømæssig fordel for Møllerenden og Åmose Å. Rendebækken er i perioder oversvømmet hvilket primært skyldes de lave arealer, der er sunket på grund af humusjord. En tilbageholdelse af overfladevandet vil kunne have en mindre effekt på vandløbet.

I Ruds Vedbys nordøstlige område afvandes overfladevand til en privat fællesledning, som er udsat for stort vandpres, idet der ikke er tilstrækkelig tilbageholdelse af overfladevandet. Der er udløb til et lille rørlagt vandløb uden målsætning, men det rørlagte vandløb går direkte til Møllerenden, der har dårlig økologisk tilstand og vandkvalitet.

Muligheden for større tilbageholdelse af regnvand skal undersøges, dette er oplagt i form af øget bassinkapacitet på privat grund før udløb til dræn.

Stenlille

Udløb 57-UAJS ved Galtebjerggrøften skaber erosion på grund af for stor hastighed på vandet ved tilløbet, da udløbet afleder overfladevand fra et stort boligområde. Udfordringen vedrører primært vandløbshastighed og erosionsproblematikkerne i vandløbet.

Nyrup

Der kommer store mængder regnvand fra Nyrup, der løber via det gamle renseanlæg til en grøft, der leder vandet til Æskemose å. Til grøften ledes der også to dræn fra området, der udmunder i grøften. Regnvandsledningen har en diameter på Ø60 og de to dræn en diameter på Ø30.

Når regnvandsledningen er fuld løber vandet ind i bassinet. Regnvandsledningen bør neddrosles til samme niveau som de to dræn – det vil sige til naturlig afstrømning. Bassinområdet bør endvidere ombygges. Det bør ske af hensyn til målopfyldelse i Åmose å og af hensyn til vandløbenes kapacitet.

Fjenneslev

Omkring Fjenneslev er der flere mindre udfordringer.

Ved Kongsholm bæk er der overløb fra fælleskloak. Der er en udfordring med store pulser fra kloakken til vandløbet. Der har ligget et gammelt renseanlæg, og alt overfladevand fra områder med separatkloak løber til vandløbet. Vejvand fra Statsvejen (Ringstedvej) kører desuden også på via vejdræn. Udfordringen skal undersøges nærmere, idet den ikke er klarlagt i detaljen.

Der er også et overløb fra fælleskloak til recipienten, Fjenneslev Vestrenden, som ikke er målsat, men leder videre til Frøsmose å, som har ringe økologisk tilstand. Fjenneslev skal separatkloakeres på sigt, hvilket vil fjerne problemet med overløb af spildevand.

Ved udløb fra separatkloak til Gartnerrenden er der en hydraulisk udfordring, idet Gartnerrenden ligger i et forholdsvis lavtliggende område. Ved større regnhændelser påvirkes Gartnerrendens vandføring. De tilstødende arealer omkring Gartnerrenden er typisk humusjord, der synker ned.

Ved etablering af et bassin til forsinkelse af overfladevand kan det formentlig få en mindre afhjælpende effekt på de hydrauliske forhold. 

Alle udløb i Fjenneslev leder til Frøsmose Å.

Døjringe

På Døjringevej er der et igangværende fosfor-projekt på et rørlagt vandløb som leder til en lokal sø. Projektet omfatter en åbning af det rørlagte vandløb, så det fritlægges. Overløb fra pumpestationen går til den lokale sø. Overløbshyppighed og type er ukendt, men det antages at have en modsatrettet effekt på fosforprojektet. For at understøtte projektet ønskes separering af fælleskloakken, hvilket iværksættes af Sorø Spildevand A/S i 2020-23.

Munke Bjergby

Der er overløb med spildevand fra fælleskloak fra udløbet URA7 til Munke Bjergby løbet, der løber gennem Munke Bjergby sø og videre til Tude Å. Overløbet omlægges til regnvandsudløb i forbindelse med separering af Munke Bjergby i 2020-23.

Skellebjerg – Boldbjergrenden 

Der er overløb med spildevand på udløbet. Overløbet vil blive ændret til regnvandsudløb med bassin i forbindelse med separering af den sidste del af Skellebjerg.

Kirke Flinterup

Der er overløb fra overfaldsbygværk fra fælleskloak til Sandlyng å, som løber videre til Åmosen, som er Natura 2000 område.

I Sorø Kommune findes flere former for bassiner. I fremtiden skal bassiner udføres i overensstemmelse med den bedst tilgængelige teknologi (BAT). I dag er det våde bassiner med to bassinområder, dels et indløbsbassin, som fungerer som sandfang, og dels et opstuvningsbassin, hvor der vil ske en aflejring af sedimenter. Sorø Spildevand laver en plan for vedligeholdelsen af de våde bassiner, således at man i fremtiden sikrer, at de har den tilstrækkelige kapacitet.

Flere af de eksisterende udløb fra fælleskloak vil blive ændret til regnvandsudløb i forbindelse med kloakseparering.

Udledning af overfladevand via bassiner til recipient neddrosles til naturlig afstrømning, ca. 1 l/s/ha. Konkret vurdering vil ske fra sag til sag jf. afsnit 3.2.